Brahms, Sibelius, Bartók og Ravel

Limfjordsteatret præsenterer en koncert for violin og klaver med to prisvindende unge klassiske musikere, den dansk/spanske violinist Jacob Christensen Fabuel, med rødder i Salling, og den georgiske pianist David Khrikuli

LIMFJORDSTEATRET MORS 7. NOVEMBER 2024 KL. 19:30

Oplev to unge klassiske musikere, som – deres unge alder til trods – har flere internationale priser og et omfattende koncertliv på deres CV’er.

Jacob Christensen Fabuel, 25 år, har spillet nogle af de vægtigste violinkoncerter i USA, Kina, Schweiz, Danmark, Italien, Østrig og i Wiener Musikverein, kendt fra den årlige nytårskoncert. De senere år har han optrådt i både Carnegie Hall og i New York City Opera med operaorkesteret Teatro Real fra Madrid, der i 2022 blev udnævnt til verdens bedste. Dertil har han grundlagt kammerorkestret Nostrum Mare Camerata, der består af 20 eminente unge musikere.

Han er søn af den spanske operasanger, sopran Gloria Fabuel Maupoey, og Ole Riis, tidl. turistchef i Thy, nu kulturkonsulent ved Skive Kommune, og har solide rødder i Salling. For år tilbage kunne han opleves i Musikværket og vender nu igen hjem for at præsentere sit seneste koncertprogram med pianisten David Khrikuli.

David Khrikuli var første gang i Danmark, da han som 11-årig vandt Aarhus International Piano Competition. Siden har han vundet et utal af konkurrencer og modtaget et væld af priser. Han spiller både solokoncerter og samarbejder med kammermusikgrupper og symfoniorkestre. Blandt mange andre har han optrådt med Georgian Philharmonic og Moscow Philharmonic.

PROGRAMMET 7. NOVEMBER:

Sonate for violin and piano No. 3 i d-mol, Op. 108 af Johannes Brahms (1833-1897)

Fem stykker for violin og klaver, Op. 81 af Jean Sibelius (1865-1957)

Rumænske Folkedanse af Béla Bartók (1881-1945)

Tzigane af Maurice Ravel (1875-1937)

Koncerten er ikke en del af årskortet

Billetpris: 120,00 kr. + gebyr

medvirkende

Violinist
Jacob Christensen Fabuel
Pianist
David Khrikuli