Judy er kvinde, søster, hustru, mor og datter. Hun har styr på livet og arbejder hårdt som scenograf.
Judys far har stor betydning for, hvem hun er blevet på godt og ondt. Da han udredes som dement, står hun tilbage med en masse følelser, som skal placeres. Forestillingen er en monolog om fortvivlelse, kærlighed, klicheer og sorg.
En poetisk, nogle gange humoristisk tekst fortalt gennem Judys tanker og følelser om at være pårørende og stå med ansvar for den, der før var den ansvarlige. Om at være et sted i livet, hvor tid er det eneste vi har – og ikke har.
