Har du lyst at gå til teater og have det sjovt sammen med andre børn?
Har du lyst til at lave forestillinger, som bliver opført for andre børn og voksne?
Så er vores teaterskole sikkert noget for dig!
Er du i tvivl, så få en gratis prøvetime først. Kontakt Limfjordsteatret: 9771 0515 eller skriv til Annette på annettefihl@hotmail.com
Marie Krogh og Rebekka Cecilie Werner Nedergaard er faste undervisere på både Teatertroldene og Teatertosserne.
De har gået på Morsø Gymnasiums linje DramaA og været elever på den to-årige uddannelse i skuespilteknik på Limfjordsteatrets Akademi for Scenekunst (LTA).
Annette Fihl Andersen, som har undervist på Teaterskolen siden 2017, er fortsat tovholder og konsulent – og springer i perioder også til som underviser.
Gitta Malling, teaterleder


Limfjordsteatrets teaterskole er for alle områdets børn fra 2.-8. klasse, som har lyst til at lave teater. Vi tilbyder undervisning i teater og skuespilteknik, børnene lærer at udvikle og spille en rolle, at bruge både stemmen, kroppen og fantasien.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Her vil altid være en dejlig blanding af helt nye og uerfarne elever – og børn, som har været med i flere sæsonen. Det vigtigste er lysten til at være med og have det sjovt sammen med andre børn.