2. NOV. KL. 19:30, LIMFJORDSTEATRET THY
3. NOV. KL. 11:00, LIMFJORDSTEATRET THY – med aftertalk i caféen
Velkommen til ”Digging Deep”. Det bliver ikke farligt. Ikke for dig. Du skal bare sætte dig godt til rette i salen.
Vi, til gengæld, stiller os til rådighed for dig og din nysgerrighed, og vi svarer på alt. Og vi mener ALT. Der er ingen dumme spørgsmål, kun hudløst ærlige svar. That’s it! Vi fremlægger al vores snavs fra de dybeste afkroge og inderste kamre af vores sjæl. Intet er for pinligt eller afslørende til at blive delt.
Vi er ikke interesserede i at give et godt førstehåndsindtryk, vi vil bare gøre indtryk. Det eneste, vi kræver af dig, er din uforbeholdne mening. Om os. Er vores moralske kompas rent eller råddent? Det er dig, der fælder dommen.