En pige på sit værelse. Det er både den daglige location, hvor velkendte rutiner finder sted – og det usynlige indre rum, hvor det uhåndgribelige og skjulte liv udfolder sig.
Det er både den hule, som hun flygter til, når verden omkring er for meget, og det bur hun vil flygte fra, når hun selv er for meget for sig selv.
Alle kan umiddelbart se alt om hende. Glasværelset udstiller alle hendes handlinger for alles blikke og fortolkninger. Alle har en mening om, hvem hun er, hvad hun laver og hvorfor. En ung pige er jo en ung pige. Åbenbart ved de meget mere om hende, end hun selv gør. Eller også opfinder de hypoteser for at forklare det hele.
Men trods alle forsøg forbliver pigens univers ufatteligt for udenforstående. Hver enkelt vejrtrækning skjuler et skrøbeligt univers af drømme, frygt, begær, erindring, som ingen andre har fuld adgang til – og som man måske hellere skulle beundre end prøve at forklare.
En kærlig hyldest til ungdommens kaotiske skønhed.
