16. SEPT. KL. 14:00, LIMFJORDSTEATRET THY
En bold ruller hen ad gulvet, hopper og falder ned igen, før alting står stille … men kun et øjeblik. Lad legen begynde: Stop op, hop!
I et let og legende univers af balloner og bolde møder vi en fingernem og finurlig danser – og en blød tumling med en stor rund mave. Sammen undersøger de, hvordan ting kan rulle og tumle, stige op og falde ned, og hvordan tyngdekraften sætter alt omkring os i bevægelse. En verden fuld af undren, fyldt med trylleri og magi.