23. marts kl. 19.30 & 24. marts kl. 11.00
Personen med den tykke krop er ofte doven og lad, dum, fattig, vulgær, ulækker, ikke eftertragtet, altid morsom, altid ensom, en fetich, en rig og magtliderlig mand, hele symbolet på Vestens grådighed.
Verden taler og mener ufattelig meget om tykke mennesker, men inviterer dem sjældent med i samtalen. TYK er en performance om den tykke krop.
Kroppen tilhører Julie Thalund, og manuskriptet er bygget op over hendes egne dagbogsoptegnelser gennem fem år. En performance, der handler om angst, erotik og banaliteter, men allermest om, hvordan det er at bo i en krop, som er tyk.