Under fremmede himmelstrøg – i et fjernt land – på et ikke nærmere defineret tidspunkt i historien, trænes et hold dedikerede grænsevagter i den svære kunst at holde uønsket personage ude af deres land. Den bedste grænsevagt bliver udvalgt til at regere over en grænse på en afsidesliggende destination. Magten stiger ham øjeblikkeligt til hovedet og hans første handling er at udvise sine kammerater. Grænsebommen lukkes ned og hans tidligere kollegaer er nu ubehjælpeligt ”fanget” i ingenmandsland.
Danmarks førende gadeteatertrup har sat et internationalt hold bestående af to danskere, en spanier og en italiener i dette gakkede, nonverbale univers.