OH JOSEPHINE
6. SEPT. KL. 19:30, LIMFJORDSTEATRET MORS
Josephine Baker blæste til kulturkamp i 1920´erne og vi rammes stadig af vinden i dag. Et musikdramatisk portræt af Danmark i fortid og nutid. Med en blanding af nykomponeret jazz og tidens ikoniske musik følger vi konsekvenserne af den kontroversielle kunstners fire besøg i København. Hendes koncerter, venskaber og dybe konfrontationer med den danske kulturelite.
Vi følger i Josephine Bakers musikalske spor og oplever de trykbølger, hun skabte i kraft af sin hudfarve, sit køn og sin optræden på de danske varietéscener. Fra optakten til den første koncert i 1928 og frem til 1945, hvor alle aktører i den danske kulturkamp enten er blevet radikaliseret, paralyseret eller udslettet af den hærgende verdenskrig.
Parallellerne mellem 1920´erne og vores samtid i 2020´erne er mange. I 1920´erne styrede samfundet direkte mod afgrunden, i 2020´erne har vi stadig mulighed for at lære af historien og handle …