Gæstespil: Æ Teater i samarbejde med Teatret Møllen

Omve’n hjemve

Køb billet
Spilledato
Priser
85 - 210 kr.
Scene
Mors
Varighed
60 min
Prisbelønnet, sønderjysk musikforestilling om at være ung og føle sig udkants-anderledes. Første forestilling på sønderjysk, der har spillet på Det Kgl. Teater.
Modtog i juni 2024 en Reumert for “Årets Musical/Musikteater”

2. OKT. KL. 19:30, LIMFJORDSTEATRET MORS m. efterflg. aftertalk i caféen

En nærværende, humoristisk og tankevækkende forestilling om det at være ung, føle sig anderledes og forsøge at finde sine ben i vores lille, store land.

Mange unge i “Udkantsdanmark” står med et valg: Skal de flytte til storbyen, eller skal de aktivt vælge at blive der, hvor de er vokset op? Det er et dilemma, og overvejelserne er mange: Skal jeg flytte til Aarhus for at forfølge min drøm? Skal jeg skrive mig op til en lejlighed på Amager og finde en studieplads i København? Hvad kommer folk til at tænke om min dialekt? Hvad sker der, hvis jeg fortryder og flytter tilbage?
Og hvem er jeg, når jeg ikke længere er den, jeg var?

Alle disse overvejelser er omdrejningspunktet for Æ Teaters musikforestilling OMVE’N HJEMVE, baseret på den sønderjyske siger-songwriter Rikke Thomsens debut-EP af samme navn. En udgivelse, der for alvor satte hende på danmarkskortet med hits som Åltins koldt i København og Mojn når vi komme.

Anmeldelser

★★★★★
Æ Teater og Teatret Møllen rammer skiven rent med teaterkoncerten ‘Omve’n hjemve’, der som en glitrende maggiterning af musikalsk, komisk og visuel generøsitet indfanger livsomvæltningens limbo på klingende sønderjysk.”
ISCENE

★★★★★
”… viser sig at være en af teatersæsonens fineste teaterkoncert.”
CPH Culture

★★★★
” Deres stemmer smelter finurligt sammen og skaber én lyd, som er helt igennem betagende. Der er både så meget power, men også en fin og spinkelt klang som får fat i alle facetter.”
UngtTeaterblod

Medvirkende
Thea Kastberg
Medvirkende
Linnea Fabricius
Medvirkende
Anne Blomsgård
Instruktør
Rasmus Ask
Musik
Rikke Thomsen
Scenografi og kostumedesign
Andres Lindeneg
Komponist og musikalsk arrangør
Johannes Smed