Egen forestilling

TANKESKRÆMSLER

Køb billet
Spilledatoer
Priser
55 - 210 kr.
Scene
Mors
Varighed
60 min
Limfjordsteatrets nye forestilling blev opført tre gange på Kulturmødet; nu tager vi den med på repertoiret i indeværende sæson

”Tankeskræmsler” er en sammenhængende strøm af musik og fortælling, hvor emnerne spænder vidt fra historier og drømme til skoleskyderier, soldaterdagbøger, valgkamp, livslede og andre elefanter i rum. Nogle tekster er finurlige og morsomme – andre rummer både mørke og kant, som det ofte er med Lasse Popps tekster.

Journalist og anmelder, Merete Just, skrev på Facebook efter at have set den forestillingen: ”Kulturmødets ultimative højdepunkt (…) En meget stor oplevelse, der kalder på alle superlativer. Ordene hoppede og dansede elegant sammen med et righoldigt udvalg af (sinds-)stemninger i de velkomponerede musikstykker. Det var en gigantisk oplevelse at overvære en så imponerende og meget krævende præstation af så fremragende, engagerede, talentfulde og professionelle folk.”

Lasse Popp har været Limfjordsteatrets faste huspoet i snart et par årtier og står bag en stor del af teatrets forestillinger for voksne. Musiker Bastian Popp, har medvirket i flere af dem, herunder teatrets nok største turnésucces, ”Træt Lever & Tungt Hjerte” – som i øvrigt startede sit lange liv som et kulturmøde-indslag tilbage i 2013.

Medvirkende

Medvirkende og musik
Lasse Popp
Medvirkende og musik
Bastian Popp
Tekst og sange
Lasse Popp
Instruktør
Gitta Malling
Teknik
Mads Bjerregaard Nielsen