Huller er skræmmende og huller er spændende. Huller er muligheder og nogle huller er helt umulige at begribe. Der er så mange huller, at vi aldrig når helt til bunds. 2 jonglører får på lavpraktisk gør-det-selv-manér 9 skovle, 11 spande, 76 meter reb, 3 stiger og 1 termokande med varm kaffe til at udgøre en hel og hullet jongleringsforestilling om alt det, der kun er, fordi noget andet ikke er.
Forestillingen er produceret af det lille selvstændige kompagni, Rapid Eye, og instrueret af Nina Kareis fra Livingstones Kabinet, som ofte har gæstet Limfjordsteatret.
Efter forestillingen d. 31. august: Vær med til eftersnak og hygge i caféen
“Deres originalitet, humor og kropslige udfoldelser er stærkt anbefalelsesværdige og kan hamle op med det meste, der kan ses på en skærm.. to nycirkus-teaterartister i særklasse” – Teateravisen