FORTÆLLINGER FRA ALS
4. MARTS KL. 19:30, LIMFJORDSTEATRET THY
I starten af 60´erne flytter en lille familie til øen Als i Sønderjylland. Den altdominerende far har fået arbejde på Danfoss, en fabrik i eksplosiv vækst. Familien består i øvrigt af en mor med hang til rengøring, hvidvin og ordsprog, en meget livlig dreng på seks år – og en lille ny på vej.
Familien bliver udfordret i mødet med den nye kultur og mennesker, der opfører sig anderledes, end man er vant til og som taler et sprog, det er svært at forstå. Mange pinlige, smertelige og komiske situationer opstår i mødet med de lokale og de mange andre tilflyttere.
Skuespiller Victor Marcussen og forfatter og billedkunstner Ken Denning er begge opvokset på Als. Begge har været en del af en tid og et sted. Været børn i en forandring. Opvokset i 60´erne og i slipstrømmen af en voldsom forandring på øen. Det er denne erfaring, der danner afsæt for forestillingen og for en bog af samme navn.
Tilkøb: Start aftenen med lækkert smørrebrød i caféen