Hitler hærger i Europa og sender millioner af soldater østpå for at kæmpe mod russerne. I en blanding af eventyrtrang, idealisme og rastløshed melder barndomsvennerne Karl og Mikkel sig under tyskernes faner og drager af sted til det, de tror, vil være en kortvarig udflugt fuld af storslåede sejre og opmærksomhed fra unge damer. Men eventyret bliver et mareridt. Krigens virkelighed og den russiske vinter rammer dem som en tordenhammer, og inden længe befinder de sig i en ekstrem og nådesløs overlevelseskamp, der sætter deres venskab på en altafgørende prøve.
Anmeldelser
“… et intelligent, historisk værk om radikalisering hos to unge randrusianere under Anden Verdenskrig.” – Teateravisen
“… en vigtig og ikke mindst gribende fortælling” – iScene