0
Chorus of Change

Chorus of Change

Chorus of Change – unge, øsamfund og scenekunst på tværs af Europa

Chorus of Change er et internationalt Erasmus+-projekt, der samler unge fra øsamfund på Mors, Mallorca og Sardinien.

Gennem scenekunst, kreativitet og digitale værktøjer får de unge mulighed for at mødes på tværs af landegrænser, udtrykke sig og være med til at skabe nye kunstneriske fællesskaber.

Chorus of Change is an international Erasmus+ project bringing together young people from the island communities of Mors, Mallorca and Sardinia. Through performing arts, creativity and digital tools, young people are given the opportunity to connect across borders, express themselves and create new artistic communities together.

Chorus of Change

Chorus of Change – unge, øsamfund og scenekunst på tværs af Europa

Chorus of Change er et internationalt Erasmus+-projekt, der samler unge fra øsamfund på Mors, Mallorca og Sardinien. Gennem scenekunst, kreativitet og digitale værktøjer får de unge mulighed for at mødes på tværs af landegrænser, udtrykke sig og være med til at skabe nye kunstneriske fællesskaber.

Projektet har fokus på aktivt medborgerskab, kulturel deltagelse og digitale kompetencer. Gennem scenekunsten skabes inkluderende rum, hvor unge kan udvikle idéer sammen, dele erfaringer og opleve, at deres stemmer og perspektiver har betydning.

Samtidig sætter projektet fokus på nogle af de særlige udfordringer, der kan være forbundet med at være ung i et øsamfund – blandt andet geografisk afstand, færre kulturelle tilbud og risikoen for isolation. Ved at forbinde unge og kulturaktører fra tre europæiske øer skaber Chorus of Change nye relationer og muligheder for samarbejde.

Fra workshops til fælles kunstneriske oplevelser

Projektet består af workshops, kunstnerisk samskabelse, digitale samarbejder og offentlige præsentationer på Mors, Mallorca og Sardinien.

De unge arbejder med scenekunst og digitale fortælleformer sammen med professionelle kunstnere og kulturaktører. Derudover gennemføres aktiviteter for undervisere og kulturprofessionelle samt arrangementer, der involverer de lokale fællesskaber.

Projektet afsluttes med en fælles præsentation i forbindelse med Sa Xerxas festival på Mallorca, hvor erfaringer og kunstneriske resultater fra projektet bringes sammen.

Et samarbejde, der skal række længere end projektperioden

Chorus of Change skal ikke alene skabe oplevelser her og nu. Ambitionen er også at udvikle metoder og relationer, der kan leve videre efter projektets afslutning.

Projektet skal blandt andet resultere i kunstneriske værker skabt sammen med de unge, digitalt fortælleindhold og materialer, som kan anvendes af skoler og kulturinstitutioner.

Samtidig etableres et stærkere internationalt netværk mellem øsamfundene. Målet er at styrke unges kreative og digitale kompetencer, aktive deltagelse i samfundet og engagement i kunst og kultur – og skabe nye forbindelser mellem unge på tværs af Europas øer.

Følg med hos Limfjords­teatret

Tilmeld dig nemt og hurtigt her, så vil vi fremover sende dig gode fordele og nyheder

Hold dig opdateret

Få alle fordelene

Nem afmelding