28. FEB. + 1. MARTS KL. 14:00, LIMFJORDSTEATRET THY
7. MARTS KL. 11:00 + 14:00, LIMFJORDSTEATRET MORS
En sanselig, næsten ordløs forestilling om mod, nysgerrighed og om at opdage, at man kan mere, end man tror. Inspireret af ”Johathan Livingstone Havmåge”
De mødes ved havet, hvor vinden blæser historier mellem fjer og skaller.
Den ene lytter bølger og kigger fugle.
Den anden er nysgerrig, drilsk og fuld af fart.
De er så forskellige som sand og vand –
og alligevel nærmer de sig hinanden.
Nogle gange går det galt.
Men der er også noget, som vokser.
Mod. Tillid. Og et lille pust af venskab.
Og så sker det, at noget løfter dem.
Måske er det vinden – måske modet.
For nogle gange skal man bare tro så meget, at luften begynder at bære.
______
Til april skal forestillingen opføres på den store KLAP-festival, hvor der kommer opkøbere fra hele landet.
Og så er også dén klar til at flyve ud i verden og spille for en masse børn og deres voksne.