VERDEN I MINE ØJNE starter med 20 minutters vandring i området, inden vi samles i teatersalen til et sanseligt koreografisk værk, der hylder den genopdagede danske forsker og zoolog Marie Hammer (1907-2002). I mere end 50 år studerede hun en mikroskopisk mosmide i alle verdensdele – og påviste kontinenternes bevægelse rundt på kloden.
Tre dansere undersøger Marie Hammers forskningsfelt og springer mellem menneske og mosmide, feltarbejde og familieliv, fortid og nutid og mellem små og store universer. I et kropsligt og visuelt legende univers udfoldes naturens forunderlige verden med humor og nysgerrighed og blander naturvidenskab, dans, tekst, video, biografiske nedslag og Marie Hammers egne skitser af mikroskopiske mosmider.
Informationer
Dato:
12 Sep. 2024 19:00
i Mors
Priser:
85-210 dkk.
Varighed:
90 min
Praktisk: Forestillingen starter med 20 min. vandretur omkring teatret
Påklædning efter vejret – og gode sko, da underlaget er ujævnt
Teamet bagved
Danser / preformer
Helene Kvint, Lisbeth Sonne Andersen, Tomomi Yamauchi