0
Limfjordsteatrets fortællekreds

Limfjordsteatrets fortællekreds

Med stor kærlighed til den levende fortælling mødes Limfjordsteatrets fortællekreds en søndag om måneden fra kl. 17-20 og fortæller hinanden historier, eventyr og anekdoter

En søndag om måneden

Med stor kærlighed til den levende fortælling mødes Limfjordsteatrets fortællekreds en søndag om måneden fra kl. 17-20 og fortæller hinanden historier, eventyr, anekdoter osv.

Der øves i at blive bedre fortællere ved at bruge redskaber som opvarmnings -og fortælleøvelser samt gensidig konstruktiv og venlig feedback. Nogle gange afholdes der også weekendkurser med gæsteundervisere eller der tages på udflugt for at høre andre fortælle. Hvis man som medlem har lyst, er der også mulighed for at komme ud og fortælle for andre f.eks. ved at deltage i fortællefestivaler eller fortællecafeen under kulturjam.

Medlemskab

Det er sjovt, udviklende og hyggeligt at være med i vores kreds. Vores gruppe hører under Limfjordsteatrets støttekreds, og deltagelse i fortællekredsen forudsætter medlemskab heraf.

For mere information/indmeldelse, kontakt da Annelise Nielsen.

Fortællekreds på kulturmødet

Vi deltog i år igen i Kulturmødet og havde fortællinger i Antjes Have. Vi havde besøg fra Visens Venner og kombinationen af visesang og fortælling var en kæmpe succes, som vi helt klart vil tage op igen. Trods regnen var der op mod 100 forskellige gæster i løbet af aftenen, som gav udtryk for at være godt underholdt. Herunder ses billeder fra Kulturmødet 2018.

Følg med hos Limfjords­teatret

Tilmeld dig nemt og hurtigt her, så vil vi fremover sende dig gode fordele og nyheder

Hold dig opdateret

Få alle fordelene

Nem afmelding