0
SJÆLENS PALET

SJÆLENS PALET

Drama og teater styrker fællesskab, trivsel og identitet i socialpsykiatrien. Den spektakulære Halloween Parade i Nykøbings gågaden er et vigtigt element.

Når tusinder af tilskuere står på begge sider af Nykøbings gågade og gyser og hviner, peger og filmer den imponerende Halloween Parade med deres mobiltelefoner, gemmer der sig en særlig historie i den forreste del af paraden.

Her er det en blanding af folk fra Limfjordsteatret og omkring 30 borgere fra Socialpsykiatrien i Morsø Kommune, der går forrest. Siden 2024 har et særligt projekt ’Sjælens Palet’ haft netop halloweenoptoget som fokuspunkt – med støtte fra Region Nordjyllands Kulturudviklingspulje.

Her har borgere med psykiske udfordringer kunnet udforske forskellige former for teater i trygge rammer. Med to specialuddannede pædagoger fra socialpsykiatrien og medarbejdere fra Limfjordsteatret får deltagerne støtte til at styrke deres fællesskab, trivsel og identitet gennem dramapædagogiske aktiviteter.

STOLTHED OG UDVIKLING

Hver tirsdag samles de og arbejder med skuespil, scenografi, stemmetræning, maske- og karakterarbejde. Udvikler karakterer og flotte kostumer.

– De er ikke bare inviteret ind for at være med. De er med til at skabe noget, som har kunstneriske ambitioner, og som andre mennesker kommer for at opleve, siger Limfjordsteatrets direktør Gitta Malling, som også er underviser på projektet.

En netop udgivet forskningsrapport fra Aalborg Universitet viser, hvordan det unikke samarbejde styrker trivsel, fællesskab og identitet blandt borgere i socialpsykiatrien. Og hvordan deres deltagelse ikke alene skaber glæde og stolthed, men også bidrager til personlig udvikling og social inklusion.

– Vi tror på, at det gør en forskel, at vi insisterer på kunsten. At vi ikke starter med at spørge: Hvad kan de her mennesker klare? Men i stedet spørger: Hvad kan vi skabe sammen? Når man bliver mødt med forventninger, kunstnerisk faglighed og tillid, kan der opstå noget, man ikke nødvendigvis havde set på forhånd, siger Gitta Malling.

EN ARENA FOR PERSONLIG UDVIKLING

Rapporten fra Aalborg Universitet fremhæver, at netop teater og drama skaber et særligt frirum, hvor det er legitimt at være anderledes, eksperimentere med identitet og bryde med sociale forventninger. Halloween- og horroruniverset giver plads til at udforske det skæve og det normbrydende på en positiv måde.

Den konkluderer, at kunst og kultur ikke blot er aktivitetstilbud, men også arenaer for personlig udvikling, deltagelse og fællesskab. Det gør ’Sjælens Palet’ til mere end et lokalt projekt.

– Det er et eksempel på, hvordan kulturinstitutioner kan være med til at skabe adgang til kunst og fællesskaber for mennesker, som ikke nødvendigvis oplever, at de traditionelle kulturtilbud er skabt til dem, siger Stine Lindahl Jacobsen, der sammen med Anne Cathrine Hulthin Andersen står bag rapporten ’Sjælens Palet – Fællesskab, mod og forvandling’

LIGEVÆRDIGHED – ET NØGLEORD

En kunstnerisk platform for unge, der vil skabe scenekunst sammen med andre unge

Netop projektets tilgang, hvor borgerne mødes med tillid til, at de har noget at byde ind med, har en stor betydning, fortæller projektets to specialpædagoger Lisbeth Hilligsøe og Ebbe S. Rosenkilde.

DELTAGER-CITATER FRA RAPPORTEN

Følg med hos Limfjords­teatret

Tilmeld dig nemt og hurtigt her, så vil vi fremover sende dig gode fordele og nyheder

Hold dig opdateret

Få alle fordelene

Nem afmelding