Efterfølges af en samtale mellem Kitt Johnson og teaterdirektør Gitta Malling
OBS. Spilledato ændret fra 19/10-26 til 31/3-27
PRÆMIERET AF STATENS KUNSTFOND 1999
Anmelderrost og berejst danseforestilling af og med den legendariske danser og koreograf Kitt Johnson – med aftertalk
’STIGMA’ tematiserer det medfødte, det selvvalgte, det tilføjede; det brændemærke, der adskiller det ene menneske fra de andre. En danseforestilling, der i 1999 modtog Statens Kunstfonds præmiering med ordene: ”foruroligende, inciterende og chokerende. En forestilling, der ætser sig ind på nethinden – som et brændemærke i sindet”.
Forestillingen har haft et langt liv siden da og ligget på top 10-lister rundt om i verden over seværdige danseoplevelser.
Kitt Johnson har sat betydelige aftryk inden for moderne dans – og er tildelt livslang hædersydelse fra Statens Kunstfond. Limfjordsteatret havde fornøjelsen af at samarbejde med hende omkring fire årstidsbestemte vandreforestillinger i Nationalpark Thy i 2022-23.
”STIGMA” er co-produceret med Aaben Dans til deres kortformat-solofestival SINGLER i 1999.
Anmeldelser
”.. man har fået et brændemærke i sindet, når man går ud (…) med Kitt Johnsons totale indlevelse og særprægede udstråling bliver det alles – menneskets – historie og tunge gang på jorden. Det stigmatiserede menneske.” Prisbegrundelse fra Statens Kunstfond
★★★★★★
”.. en fængslende solo om isolation og forfølgelse. Johnson gentager aldrig sig selv, og som soloartist ved hun, hvordan man bruger lys og lyd til at teatralisere hver eneste bevægelse, hendes muskuløse krop foretager. Håber hun vender tilbage.” NOW Toronto