Et sjovt og rørende musik-dramatisk collageværk om det vildnis af indre stemmer, vi alle bærer med os
2. MARTS KL. 19:30, LIMFJORDSTEATRET THY
I ”Vildnis” er der et stramt system af regler, valg og benspænd. En præcist komponeret struktur. Alligevel er alle forestillinger forskellige. Hver aften aktiveres et nyt udvalg af dramatiker Abelone Koppels 80 korte tekster.
Performerne Charlotte Elizabeth Munksgaard og Villads Bugge Bang modtager aftenens tekster via øresnegle. Som simultantolke låner de deres stemme til teksterne.
I Sol Ravns scenografi og lysdesign står rummet nøgent og transparent. Instruktør Anika Barkan og komponist Mika Forsling er til stede som værkets diskrete arkitekter. De styrer aftenens tekstvalg, koreografiske forskydninger og musikalske forløb – og publikum bevidner, hvordan tekst, musik og krop organiserer sig i realtid.
En forestilling skabt til nuet. Som ikke kan gentages. Som skal opleves. Her. Nu. Sammen.
Limfjordsteatret har tidligere samarbejdet med det prisbelønnede MØR Collective om forsamlingshus-forestillingen ”ROD”.
Anmeldelser
★★★★
”.. en sjov og rørende fortælling om at være helt almindelige mennesker fanget i en maskeret mediesocial virkelighed. Det er sygt og absurd, men også svidende virkeligt. Alt sammen omfavnet af Mika Forslings afsindigt lækre, sprøde lyd.” Iscene