ROD
Teater om forladte huse opføres i forsamlingshuse i Nordjylland
ROD er en forestilling rodfæstet i forladte huse i Nordjylland. MØR collective har besøgt 80 forladte nordvestjyske huse. Forfaldne og livløse huse, som har mistet deres værdi. Men noget af husene lever videre i den poetiske teaterinstallation, ROD, som vises i syv forskellige forsamlingshuse i og omkring Rebild, Brønderslev, Hjørring og på Læsø henover april og maj 2024.
Poetisk forestilling med fælles kaffebord
Med poetiske tekster, lyd og musik i ørene bliver publikum guidet rundt til små tableauer af indsamlet materiale, der udforsker den ubemærkede detalje og skønheden, men også brutaliteten ved det forladte.
– Det er en dobbeltsidig fortælling, som både handler om den samfundsudvikling, som har skabt alle de tomme huse i de små lokalsamfund – og samtidig er en hyldest til det liv, som har været, siger den ene af kunstnerne, Anika Barkan og tilføjer:
– Forladte huse har en æstetisk, nostalgisk og historiefortællende værdi, men bærer samtidig på følelsen af fiasko, forandring og tab. Med projektet ønsker vi at kaste et anderledes lys på hele problematikken omkring de såkaldte udkantsområder og skabe dialog om en samfundsudvikling med øget urbanisering og affolkning af landområderne.
Gratis adgang
ROD er støttet af Kulturkanten, Statens Kunstfond og Bikubenfonden og kan opleves ganske gratis. Alle opførelser slutter over kaffebordet med en fælles samtale, så også publikum kommer til at bidrage med små anekdoter og minder.
FAKTA:
ROD er en co-produktion mellem MØR collective og Limfjordsteatret og blev i 2022 opført i Thy og på Mors. Nu er turen nået til det øvrige Nordjylland og forestillingen er blevet videreudviklet til de nye steder. Alle steder er lokale ildsjæle involveret i projektet og de praktiske opgaver.
Skabt af: videokunstner Troels Jakob Jensen, scenekunstner Anika Barkan, samt komponist Mika Forsling.
Projektet er støtte af Kulturkanten, Statens Kunstfond og Bikubenfonden.
PRAKTISK INFO:
ROD spiller i syv forskellige landsbyer i Rebild, Hjørring, Brønderslev og Læsø Kommune.
Den kan opleves ganske gratis og vi byder på kage og kaffe som en del af forestillingen.
Tilmelding er nødvendig, da der er begrænset antal pladser pr. opførelse – som uddeles efter først-til-mølle-princippet. Nedenfor kan I se, hvor og hvornår forestillingen spiller og telefonnummer og emaikl til brug ved tilmelding.
HVOR OG HVORNÅR
Tornby Forsamlingshus d. 4.-5. april 2024
Adresse: Gl. Landevej 25, Tornby, 9850 Hirtshals
Tilmelding på mail: tornby.beboerforening@gmail.com eller telefon: 40414632
D. 4. april kl. 14:00, 16:00 og 19:00
D. 5. april kl. 14:00 og 16:00
Solbjerg Forsamlingshus mandag-tirsdag d. 8.-9 april 2024
Tilmelding hos Camilla på mail: noartnoir@gmail.com eller telefon: 25329006
D. 8. april kl. 17:00 og 19:00
D. 9. april kl. 11:00, 14:00 og 16:00
Poulstrup Forsamlingshus onsdag d. 10. april 2024
Birkager 6, Poulstrup, 9760 Vrå
Tilmelding på mail: Poulstrupborgerforening@hotmail.com eller send en sms til telefon: 23116549
D. 10. april kl. 14:00, 16:00 og 19:00
Kig Ind i Nørager tirsdag-onsdag d. 15.-16. april
Vestermarksvej 2, 9610 Nørager
Tilmelding hos Dorte på mail:kumekigind@gmail.com eller telefon: 30622591
D. 15. april kl. 17:00 og 19:00
D. 16. april kl. 14:00, 16:00 og 19:00
Manna-Thise Multihus torsdag-fredag d. 17.-18. april
Jens Thisevej 33, 9700 Brønderslev
Tilmelding hos Inge på mail: mannathisemultihus@gmail.com eller telefon: 25706025
D. 17. april kl. 14:00, 16:00 og 19:00
D. 18. april kl. 14:00 og 16:00
Læsø torsdag-fredag i Kristi Himmelfartsferien d. 9.-10. maj 2024
Byrum Hovedgade 56 i den gamle skoles gymnastiksal, 9940 Læsø
Tilmelding hos Sven på mail: sven@thyoe.dk eller telefon: 20466888
D. 10. maj kl. 16:00 og 19:00
D. 11. maj kl. 11:00, 14:00 og 16:00
Ørum Kultur- og Forsamlingshus mandag-tirsdag d. 13.-14. maj 2024
Bjørnbækvej 38
Ørum Kirkeby, 9320 Hjallerup
Tilmelding hos Mille på mail: bestyrelse@oerum-kultur-og-forsamlingshus.dk eller telefon: 23451329
D. 13. maj kl. 14:00, 16:00 og 19:00
D. 14. maj kl. 14:00 og 16:00