Musikalsk foredrag

Bag om Badehotellet

Spilledato
Priser
295 kr.
Scene
Morsø Teater
Varighed
2 timer inkl. kort pause

Et musikalsk foredrag med Jens Jacob Tychsen – også kendt som Hr. Weyse

Den 3. marts begynder absolut sidste sæson af den folkekære TV2-serie ”Badehotellet” at rulle ind over skærmen. I den anledning har Limfjordsteatret arrangeret et foredrag med skuespilleren bag seriens nok mest elskede karakter, Hr. Weyse.

Den 14. marts kan man komme med Jens Jacob Tychsen på en forrygende tur bag kameraet og høre historierne bag den serie, som har taget hele Danmark med storm. Jens Jacob Tychsen var i mange år fastansat på Det Kongelige Teater og levede en relativt anonym tilværelse – lige indtil premieren på ”Badehotellet” i 2013. Siden er han blevet folkeeje og Hr. Weyse er flere gange kåret til tv-seriens mest populære figur. Jens Jacob Tychsen vil krydre sit foredrag med fotos, film og fraklip, og fortælle om sangene, om samarbejdet med de andre skuespillere, og om hvordan sådan en serie egentlig bliver til.

Naturligvis vil der også blive et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.

Vil man i den rette stemning forinden, kan man på bedste badehotel-manér varme op med kaffe og gammeldags kringle i Limfjordsteatrets foyer.

 

”Bagom Badehotellet”, foredrag med Jens Jacob Tychsen

Dato: 14. marts kl. 19:30 i Morsø Teater

Varighed: ca. 2 timer inkl. en kort pause

Billetpris: 295 kr. inkl. gebyr

Tilkøb af kaffe m. gammeldags kringle: 60 kr. (ved efterbestilling pålægges et gebyr på 10 kr.), serveres fra kl. 18:45 i Limfjordsteatrets café

bestil her