TIL UNGDOMMEN
23. februar kl. 19.30
Forestillingen er skabt ud fra biografiske historier fra forskellige teenageres egne liv. Hvor længe er man barn? Hvordan bliver man voksen? Monologerne handler om alt og intet i en sær, sjov, sårbar og vigtig tid. Om kærester, forældre, venner, kroppens forandring, sygdom, søskende, seksualitet og meget mere. Om at ville slippe alt, forsvinde fra det hele og længes efter noget, der ikke kan forklares. Om at være bedøvende ligeglad – og samtidig bekymre sig om alt. Om at finde ud og hjem. Om at føle sig lille i en stor verden og om det modsatte. Kort sagt: en forestilling om at høre til – også hvor du ikke føler, at du hører hjemme. Baseret på den norske forfatter Linn Skåbers bestseller af samme navn.
Forestillingen blev i 2022 nomineret med en Reumert-statuette.
Anmeldelser
★★★★★
”En uhyre velfortalt, smukt velspillet forestilling om at være ung, og om at modnes”
Morten Buckbøj
★★★★★
”.. en ærlig, nærværende og tankevækkende fragmentfortælling om overgangen fra barn til voksen”
UngtTeaterblod
★★★★★
”Sej, smuk hyldest til nutidens ungdom”
Iscene
★★★★★
”Et rigt facetteret billede af forvandlingen fra barn til ung voksen”
POV International