Gæstespil: SHAKES i samarbejde med Folketeatret

TROILUS OG KRESSIDA

Spilledato
Scene
Plænen bag Thisted Kirke
Varighed
60 min

8. AUG. 18:30, LIMFJORDSTEATRET THY – Plænen bag Thisted Kirke

GRATIS FOR ALLEFra 10 år og op

Pak madkurven og oplev Shakespeare for fuld udblæsning under åben himmel – i en farverig og folkelig udgave af ”Troilus og Kressida” for voksne, unge og større børn

Det cyklende Shakespeare-kompagni SHAKES kaster sig i år over den vilde og smukke tragedie om Troilus og Kressida. Rammen er krig, støv, våben, rustninger, teltlejr og ekstrem heltedyrkelse.

Stykket udspiller sig i de sidste år af den trojanske krig, hvor vi sideløbende følger de unge elskende Troilus og Kressida samt lederne af de græske og trojanske styrker, Hector og Agamemnon. Her venter store følelser, vild komedie og mørk tragedie.

SHAKES samler hvert år i juni måned tusinder af publikummer i Ørstedsparken i København til gratis Shakespeare i gadehøjde. Serveret med humor, pop, slang, sjov og ballade og de vildeste kostumer, som i år er lavet af genbrugsmaterialer. Vi glæder os til at få SHAKES til Thisted for tredje år i træk.

Thisted Teaterkreds og Limfjordsteatrets bidrag til Thisteds 500 års købstadsjubilæum


★★★★★
”Det uhøjtidelige og tilgængelige udtryk er formentlig mere i Shakespeares ånd end den gravkammerstemning, som stykket ofte præsenteres i”
Jyllands-Posten om Shakes opsætning af Hamlet

Medvirkende
Mads Riisom
Medvirkende
Karin B. Heinemeier
Medvirkende
Julie Agnete Vang
Medvirkende
Morten Brovn
Medvirkende
Gustav Giese
Instruktion
Thomas Hwan
Dramatiker
Thomas Markmann
Scenografi
Julie Forchhammer