Livets små mirakler
Ny soloforestilling af Paolo Nani kendt fra bl.a. Brevet, Jekyll on ice og Kunsten at dø.
Co-produktion: Paolo Nani og Limfjordsteatret
beskrivelse
Meningen med livet er så enkel og naiv, at vi mennesker ofte glemmer den. I en unik kombination af teater og tegnekunst har Paolo Nani skabt en varmhjertet forestilling om ”Livets små mirakler”. Gennem et sirligt tegnet billedunivers, der projiceres op på en storskærm, kommer vi ind i hovedet på en introvert, ensom kunstner, der har lukket sig inde i sin egen lille boble i sit atelier – indtil den dag, hvor verden pludselig trænger sig på. Tegningerne suppleres af Paolo Nanis udtryksfulde kropssprog, mimiske timing og finurlige humor og ledsages af en række stemningsmættede musiknumre, der fuldender formsproget.
”Med knivskarp præcision, drivende humor og stinkende af poesi fremtryller han scenisk magi og eksistentielle livslunser”
Teateravisen
”Paolo Nani er en sand virtuos, som i kraft af sit kropssprog og mimik fra første øjeblik fængsler sit publikum”
Nordjyske